Bodegas Cornelio Dinastía

... er beliggende i hjertet af Spaniens berømte Rioja-region. Vinhuset er kendt for at forene stolte spansk vintraditioner med en moderne, ambitiøs og bæredygtig tilgang til vinproduktion. Vinhuset arbejder ud fra det enkle, men dybe mantra "Making Wine from the Heart", og passionen for terroiret mærkes tydeligt i hver eneste flaske.

Med dybe rødder i Riojas mineralske jorde og det særlige mikroklima arbejder vinhuset med en kompromisløs tilgang til både håndværk, bæredygtighed og kvalitet. De balancerer med stor præcision respekten for de historiske fremstillingsmetoder med banebrydende tiltag i vinmarken.

Resultatet er elegante, fyldige og karakterfulde vine, hvor terroir, druernes renhed og faglig præcision går op i en højere enhed. Bodegas Cornelio Dinastía producerer vine med stærk personlighed, finesse og en klar signatur – skabt til både vinentusiaster og til dem, der ønsker et fantastisk glas til maden. 

Hos Bodegas Cornelio Dinastía dyrkes druerne med stor omsorg og selekteres nøje for at bevare deres naturlige egenart og biodiversiteten i marken. Resultaterne spænder over innovative, sprøde hvidvine til kraftfulde, velstrukturerede rødvine med fløjlsbløde tanniner og elegant fadlagring.

Bodegas Cornelio Dinastía har to markante og komplementære vinlinjer: Vega Vella og Cornelio.

Med Vega Vella var vinhuset blandt pionererne inden for økologisk og bæredygtig vindyrkning i Rioja. Her arbejdes der ud fra agroøkologiske principper med minimal indgriben, højt biologisk mangfoldighed og fokus på ren frugt i både hvide og røde vine.

Med linjen Cornelio hyldes de klassiske Rioja-traditioner. Her anvendes druer fra gamle, knudrede vinstokke (Viñedos Viejos), som tilfører vinene en enorm dybde, struktur og kompleksitet. Gennem omhyggelig lagring på egetræsfade skabes vine med fantastisk balance, fylde og et fremragende modningspotentiale.

Vine fra Bodegas Cornelio Dinastía